Min Loewe fladskærm blev ikke populær hos katten

En fladskærm er virkelig flad når den kommer fra Loewe. Min kat kunne ikke lide det da jeg skiftede til min første fladskærm.

Det er ved at være nogle år siden jeg købte min første fladskærm. Det var ikke en Loewe skærm som den jeg har nu. Før fladskærmen havde jeg et robust stort fjernsyn der stod på en hylde i min bogreol.

Min kat, Vov (ja, det hedder han altså), var rigtig glad for det gamle fjernsyn. Det store billedrør gav en god varme som Vov holdt meget af at tage middagslur på.

Han brugte bogreolen som klatretræ. Han hoppede op i den ene ende. Sprang to fag og tre hylder op – bag ved bøgerne. Herfra kunne han lave et perfekt hop ned til sin soveplads på mit store fjernsyn.

I lang tid prøvede jeg at forhindre ham i at gøre det, men efterhånden måtte jeg erkende at katten havde sin egen vilje.

Fjernsynet blev fladt

Det var på tide at skifte det gamle fjernsyn ud med et nyere af typen fladskærm. Vov fulgte mistroisk med mens jeg satte den nye fladskærm op. Den stod på en fod, på hylden.

Han så ud til at acceptere udskiftningen. Katte er vanedyr. De kan ikke lide forandring. Vov tog sin klatrerute op i bogreolen. Sprang. Og han landede tværs over den nye fladskærm.

Han hvæste utilfreds og i et par år måtte jeg finde mig i et kradsmærke i skærmen. En kats soveplads er hellig. Efter et stykke tid fandt Vov sig til rette bag ved den nye fladskærm.

En løve kom ind

Vov er på vej ind i sit 14’ende år. Han er ved at være gammel og har meget faste vaner.

Jeg har lige købt en Loewe fladskærm. Jeg tvivler på at fladskærme kan blive fladere medmindre de kommer som en rulle tapet.

Det blev til en Loewe Individual Slim Frame 40” fladskærm. Denne gang har jeg valgt at hænge skærmen op på væggen i stedet for. En helt anden væg end den hvor Vovs bogreol står. Fladskærmen er perfekt. Den ligner næsten en plakat i ramme.

Jeg har allerede besluttet at jeg vil købe en skærm mere magen til. Den skal sidde i soveværelset. Hvorfor? Fordi Loewe giver mig muligheden for at pause det jeg ser på skærmen i stuen og fortsætte på skærmen i soveværelset. De to fladskærme kan forbindes og tale sammen.

Vov? Ja, han fik en kattekurv med varme i. Den tog lidt tid at finde, men nu står den i reolen hvor det gamle fjernsyn stod. En kat fortjener at have det godt på sine gamle dage.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.