Er det etisk rigtig at vi går imod naturens gang og bestemmer over liv og død?

Nu til dags prøver vi mennesker at lege gud, vi piller ved naturens gang.
Det er ikke i orden at vi mennesker nu skal styre liv og død, at man først efter man er blevet gravid begynder at tage stilling til om man overhovedet vil have barnet. Alt har ret til at leve, hvorfor skal et menneske bestemme livet eller døden for et andet menneske, det er moralsk forkert, og det har aldrig været vores ret. Men hvis man har fået barnet ved voldtægt, incest eller som mindreårig, så er det ikke den gravides skyld, så har den gravide ret til at få fosteret fjernet, men når det kommer ind under ikke at bruge kondom, så er det ens eget ansvar og man har pligt til at beholde barnet, for man var bevidst om hvad risikoen ville være.
Kan man overhovedet kalde et mikroskopisk foster for et barn, det er så lille at det slet ikke er blevet dannet til noget endnu, det har hverken begavelse, muskler, udseende eller hukommelse. Det vil fosteret først få senere, så et foster er uden følelser, det tænker ikke.

Jeg læste et interview hvor en mand fortalte om et program han engang sad og så. Det handlede om fem multihandicappede, der blev spurgt, om det havde været bedre, at de ikke var blevet født. Hertil svarede en tøvende, at der havde været øjeblikke, hvor han havde ønsket det, de øvrige svarede meget bestemt nej. Og man kunne som seer sidde og få dårlig samvittighed, det drejede sig jo om mennesker, som sansede, følte og tænkte, længtes og håbede.

Konkret svar: nej det er ikke i orden at vi mennesker går imod naturens gang og vi lige pludselig er dem der skal bestemme over et andets livs skæbne, men sådan er det jo overalt her i verden på andre forskellige måder såsom krig, der leger vi også gud, så hvorfor ikke også gøre det med aborter.