Er det etisk rigtig selv at få lov til at vælge sin sæddoner?

De mennesker der i dag vælger at få et barn ved kunstig befrugtning, er for det meste par der inderligt ønsker at få børn men ikke kan få det selv. I 2/3 af tilfældene skyldes parrenes barnløshed at mandens sædkvalitet ikke e god nok. I 1/3 af tilfældene er det kvinden der af en uforklarlig grund ikke er i stand til at få børn.

Når et par skal vælge deres sæddoner, vælger de doneren ud fra en profil med oplysninger om ham. Donerne kan have to slags profiler alt efter hvor meget de har valgt at oplyse om sig selv. Den ene er Basic profilen, hvor donneren er registreret med et nummer og følgende karakteristika: race, øjenfarve, etnicitet, hårfarve, højde, vægt, blodtype samt erhverv/uddannelse.

Den anden profil indeholder betydeligt flere oplysninger, derfor kaldes den Extended profil. Donneren bliver registreret med et fiktivt navn og følgende karakteristika: donnerens baggrund, fysiske karakteristika, uddannelse, erhverv, personlighed, helbreds og familiemæssige forhold, samt mulighed for at vedhæfte babyfotos og en håndskreven hilsen. Babyfotos skal være fra alderen 9-12 måneder, men også gerne senere dog højst op til alderen 10 år. Desuden skal donneren optage en lydfil, hvor han oplæser sin håndskrevne hilsen.

Endelig laves en personalevurdering som er en kort, subjektiv beskrivelse af donneren, udført af personalet i afdelingen.

Man skulle tro at et par der ikke kan få børn, ville blive glad for hvilket som helst barn, bare de fik muligheden for at få et. Sådan er virkeligheden langt fra. Parrene får mulighed for at sidde og pege ud hvilken sæddoner de gerne vil have, og det hænger jo sammen med hvilke gener de gerne vil have at deres barn skal få. Hvis kvinden nu har blå øjne, og parret vælger en doner der har blå øjne, er der stor chance for at barnet også vil få det. Så har forældrene forud bestemt hvilken øjenfarve deres barn skal have.

Nogle af parrene er meget kræsne og stræber efter at få den doner de mener, er helt perfekt.

I Danmark må genetiske undersøgelser af befrugtede æg kun udføres, når der er en væsentlig risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom. Men muligheden for at lave sådanne undersøgelser rejser følgende spørgsmål: I fremtiden ved vi måske mere om, hvilke gener der skal til for at udvikle ønskede egenskaber som for eksempel et langt liv, intelligens eller bare en god højde. Vil vi så begynde at tilvælge befrugtede æg, som har de gener, vi ønsker for vores børn? Eller vil vi stadig “nøjes” med at fravælge de befrugtede æg, der ellers ville udvikle sig til mennesker med en alvorlig arvelig sygdom? Og vil vi alle ønske at gøre brug af kunstig befrugtning for at “designe” vores børn, uanset om vi kan få børn på den naturlige måde eller ej?

Mange er foruroligede over, at man i fremtiden måske kan ændrer den genetiske kode i fosteranlæggene, så man kan lave “designer børn” det bliver måske snart muligt at manipulere med fosteranlæggets karakter og fysiske karakteristika. Hvis det sker, vil man måske kunne hjælpe de fosteranlæg der ikke er veldannede. Forældre vil blive mere kræsne og de velhavende forældre der har råd til at “designe” deres børn, vil begynde at vælge egenskaber som f.eks. god hukommelse, et smukt udseende, intelligens osv. så deres børn kan blive mere perfekte, så de vil have større chance for at opnå succes/lykke.

Hvis alle de velhavende familier begynder at “designe” deres børn ved kunstig befrugtning, vil der blive dannet et højere hierarki. De “perfekte” mennesker vil få større mulighed for at blive ansat på arbejdsmarkedet fordi de f.eks. har en god hukommelse eller andre nyttige evner, som vil være en fordel for arbejdsgiveren, fremfor et normalt født menneske som ikke har fået andre gener. Alle de mennesker der ikke “designer” deres børn pga. de ikke har råd til det, eller de simpelthen er i mod det fordi det ikke er etisk rigtigt, vil få det sværere og der vil opstå mange konflikter i samfundet.

så kan man spørger sig selv: Vil de såkaldte “perfekte børn/mennesker” overhovedet være lykkelige? og vil de være lykkeligere end de “normale børn/mennesker”?

Der er etiske argumenter for at benytte sig af det såkaldte forsigtighedsprincip, når det gælder nye teknologier, da hensynet til de kommende generationer betinger, at vi ikke “forringer” eller ændrer menneskets arvemasse.

Det er etisk forkert at begynde at designe og lave om på naturens gang, ved at ændre på de fostre der skal komme til verden.