Er det okay at fravælge sit barn/foster pga. udseende eller handicap?

Samfundet i dag lægger storvægt på, at der skal være
plads til forskellighed, men hvor er forskelligheden når vi alle begynder at
stræbe efter det samme? Det fuldkommende – det perfekte!

I Danmark må genetisk undersøgelser af befrugtede æg kun
udføres, når der er en væsentlig risiko for at barnet får en alvorlig arvelig
sygdom. Muligheder for at lave sådanne undersøgelser starter spørgsmål som
disse: I fremtiden ved vi måske mere om, hvilke gener der kan udvikle
egenskaber så som et langt liv, nedsat søvnbehov eller blå øjne. Vil vi så
begynde at vælge de æg, som indeholder de gener som vi ønsker for vores børn?
Og sortere vi dem fra der ikke opfylder kravene? Eller vil vi stadig ”nøjes”
med at fravælge de befrugtede æg, der ellers vil udvikle sig til mennesker med
en alvorlig arvelig sygdom? Men er det ikke en krænkelse af princippet om, at
ethvert menneske uanset evner, helbred osv. – har samme menneskeværd? Samtidig
ville det være dårligt, hvis vi blev bedre? Er det ikke ønskværdigt at forbedre
sit barns livskvalitet, hvis det er muligt?

Lad os sige at Jens og Per netop er blevet færdig med
uddannelse. De har taget samme uddannelse og de søger begge jobbet som
marketingchef. De afleverer begge deres ansøgning. I Pers ansøgning står der,
at da han ikke var mere end et befrugtede æg, fik han indsat et gen der
forbedre hans hukommelse. Igennem tiden har det vist sig, at genet virker, han
har fotografisk hukommelse.

Per bliver ansat med den begrundelse, at han pga. det
indsatte gen er bedre egnet til jobbet.

Det bliver også en form for ”raceadskillelse,” det er
kun de bedre stillede der kan få råd til kunstig befrugtning. Der bliver en
slags ”race” kun for de rige.

Gør vi ikke også børnene til en form for vare? Det nye
bliver, at du kan gå ned i ”build a baby” og så er der ellers bare frit valg på
alle hylder. Du går bare i gang med designet!

Men er vores behov ikke individuelle? Er det ikke
forskelligt hvad vi ser som gode egenskaber? Selvfølgelig kan man vende den om
og sige, er der ikke visse egenskaber vi alle ønsker? Og når vi der ud hvor man
ikke bliver accepteret, hvis man ikke har de egenskaber? Skal vi i sidste ende
være så nervøse for, at vi alle kommer til at ligne hinanden? Behovene ændre
sig hele tiden, for 100 år siden så behovene helt anderledes ud, og det gør de
nok også 100 år frem.