Hvordan vil udviklingen inden for forsterdiagnostik gå, i fremtiden?

Vi tror at i løbet af nogle år udvikles der antageligt nye metoder til fosterdiagnostik, så den gravide kvinde kan få en lang række informationer om fosteret inden udløbet af grænsen for fri abort i 12. graviditetsuge. Det resultere i mange problemstillinger, som udviklingen føre med sig, f.eks. er, om det er acceptabelt at udføre abort på grund af fosterets køn, udseende, egenskaber eller mindre alvorlige sygdomme. En anden problemstilling er, om der er knyttet særlige forhold til fosterdiagnostik, som kan gøre det vanskeligt for den gravide at træffe selvstændige og velinformerede beslutninger.

Det diskuteres også, om Folketinget burde være mere involveret i at udforme den fosterdiagnostiske praksis end hidtil, fordi fosterdiagnostikken har stor betydning for væsentlige, samfundsmæssige spørgsmål.

I løbet af nogle år bliver det sandsynligvis muligt at udføre fosterdiagnostik ved hjælp af andre metoder end dem, man benytter i dag. Der findes for eksempel genetisk materiale fra fosteret i den gravide kvindens blod, som kan benyttes til at udføre fosterdiagnostik og få resultatet af undersøgelserne før den 12. uge. I dag er det ikke muligt at få ret mange oplysninger om fosteret på den måde, men det kan for eksempel for det meste lade sig gøre at bestemme kønnet ud fra en blodprøve fra den gravide. Hvis det på et tidspunkt lykkes at isolere tilstrækkeligt store mængder af fosterets genetiske materiale fra en blodprøve fra kvinden, vil nye metoder måske kunne give de samme informationer om fosteret, som man i dag kan få ved hjælp af en fostervandsprøve eller en moderkagebiopsi. Men metoderne vil ikke være behæftet med den forøgede risiko på 1/2-1 % for utilsigtet abort, som knytter sig til de invasive undersøgelser (analyser af fostervandsprøver eller moderkagebiopsier). Derfor er non-invasive metoder mere attraktive end invasive metoder: De giver informationer om fosteret tidligt i graviditetsforløbet uden at forøge risikoen for utilsigtet abort.

Vi tror at udviklingen vil gå i den retning, at man vil kunne se hvordan barnet vil komme til at se ud inden den tolvte måned, altså hvilke gener barnet vil få med hensyn til udseende, intelligens og sygdomme. Men spørgsmålet er, om vi vil fravælge barnet på det grundlag? Og skal det overhovedet være tilladt for lægerne at oplyse forældrene, om denne mulige fremtidige viden? Og vil udviklingen inden for dette emne nå så langt at vi skal have love omkring det?

Vi mener at i fremtiden vil det blive muligt at designe sine egne børn i fremtiden, men der er jo også spørgsmålet om det kommer til at foregå inden for det offentlige system eller på privat hospitaler. For vil samfundet tage afstand fra dette, eller tage det til sig? På nuværende tidspunkt ville vi helt klart sige nej, det er meget uetisk, men hvem ved hvad vores mening vil være omkring dette emne i fremtiden?

For har samfundet ikke interesse i at vi alle bliver perfekte, altså minus diverse handicap og andre fysiske eller psykiske lidelser, så antallet af mennesker, som lægger beslag på ydelser i form af institutionspladser, økonomisk bidrag og bistand mindskes, for bruger samfundet ikke ekstremet mange penge på disse “svage mennesker” ?

Samfundet kan opfattes som et menneskeligt fællesskab, der ønsker den størst mulige lykke – det gode liv – for sine medlemmer. Men hvad er det gode liv, den størst mulige lykke? Kan et handicappet barn ikke være lykkelig og have et godt liv? Hvorfor er det at vi mennesker, bevidst eller ubevidst, stræber efter det perfekte?