Vil det at man kan “lave” sit perfekte barn påvirke samfundet og dets nuværende værdier og etikker?

I et samfund, har man mange forskellige værdier. Det kan være helt forskellig fra land til land, fra religion til religion, fra samfund til samfund, hvilke værdier man lægger vægt på og værner om. I Danmark har vi mange værdier som vi gerne vil opretholde og leve ud i livet, men hvad sker der når udviklingen modstrider vores nuværende værdier og etikker?

Her i Danmark har vi værdier som forskellighed, mangfoldighed, næstekærlighed, barmhjertig og ytringsfrihed. Når vi så kommer til spørgsmålet om fosterdiagnostik og i sammenhæng med det, abort, så skal der nævnes nogle grundlæggende etiske forestillinger, som er særligt nærliggende at inddrage i vurderingen af fosterdiagnostik:

  • Tanken om, at man ikke må slå et menneske ihjel
  • Tanken om næstekærlighed i dens forskellige udformninger som tanken   om barmhjertighed og tanken om at hjælpe den svage
  • Tanken om det gode liv
  • Tanken om menneskeværd
  • Tanken om selvbestemmelse
  • Tanken om en ligelig (retfærdig) fordeling af goder

Disse grundforestillinger skal ikke opfattes til at være direkte handlingsanvisende, men de kan være med til belyse de etiske problemstillinger, som fosterdiagnostikken rummer.

Som jeg ser det, så lægger samfundet vægt på sådanne værdier som forskellighed, at der skal være plads til alle, uanset udseende, intelligens og handicap. Vi skal hjælpe de svageste i samfundet, vi er alle lige og der er ikke nogle der er mere værd end andre. Rig som fattig, vi er alle sammen et del af et os. MEN, når vi ser på fremtiden er det med garanti vi kan sige det vil være muligt at “lave” sine egne perfekte børn, frasortere dem vi ikke vil have og vælge dem man gerne vil have. Men denne udvikling modstrider disse værdier og etikker f.eks. at “lave” sit eget barn vil blive utroligt dyrt, så det vil med sikkerhed kun være de rige der har råd til sådan et foretagende og så vil vi jo ikke være lige.

Vi har alle ret til at leve, så hvem er vi til at bestemme over liv og død, over hvem der har ret til leve og hvem der ikke har ret til at leve. Fordi det barn man venter at få, ikke ser sådan ud som man ønsker, har vi så ret til at fjerne det? Selvom vi lægger vægt på forskellighed i samfundet og at der skal være plads til alle? men beslutningen om at få foretaget en abort efter fosterdiagnostikken kan være begrundet i at forældrene ikke ønsker at sætte et barn i verden, som vil være dømt til at leve et lidelsesfuldt liv. Vi sætter spørgsmålstegn ved der forstås ved et lidelsesfuldt liv. Det er svært at afgøre hvor stor lidelsen skal være, for at den ikke længere er til at bære. Dette er det enkelte menneske kun i stand til at besvare for sit eget livs vedkommende. Derfor er det i forbindelse med fosterdiagnostik meget svært at have med at gøre, for der skal foretages en vurdering af et andet menneskes lidelser, nemlig det barn der muligvis bliver født. Det har jo ikke levet livet endnu, så det er jo de forventede lidelser man skal tage stilling til.

I dag modstrider tanken om fremtidens fosterdiagnostik og det at man kan “lave” sit perfekte barn, vore samfunds værdier og etikker og vi finder det dybt uetisk, men måske anses det for helt okay om 200 år, hvem ved?