Hvad er anoreksi, og hvorfor får unge det?

Vægten betyder alt!

Mange forklaringer omkring grunden til anoreksi
Der kan være mange årsager til at unge får anoreksi.  Hvis en fra din familie har det, eller har haft det, er der større risiko for, at man selv udvikler sygdommen.  Der er faktisk lige så mange forklaringer omkring grunden til unge får anoreksi, som der er mennesker med spiseforstyrrelse.

 

Vægten er det eneste de kan kontrollere
De fleste unge får anoreksi, fordi de har det svært. De føler ikke de kan kontrollere noget i deres liv, og søger derfor til anoreksien, fordi de føler det er det eneste, de kan kontrollere. Unge kan også få anoreksi hvis de har oplevet noget svært/hårdt. Hvis nu f.eks. en ven eller et familiemedlem er død, hvis der er problemer på hjemmefronten. Hvis ens forældre f.eks. er ved at gå fra hinanden kan man udvikle anoreksi i håbet om, at de finder sammen igen. Nogle unge har meget svært ved, at håndtere når der opstår noget svært i deres liv, og får derfor anoreksi. Eller den klassiske med at man gerne vil tabe sig, i starten vil man måske bare tabe et par kilo, men efterhånden bliver det til mere og mere. Hvis man får ros af sine omgivelser når man har taber sig, kan man føle sig opfordret til at blive ved. Specielt hvis man ikke er vant til at få ros eller opmærksomhed, kan det være svært at stoppe sygdommen.

Ligner en der har sultet i en måned
Vi lever også i dag i et samfund hvor medierne og meget andet stiller store krav til at vi har den perfekte krop og hvem drømmer ikke om den perfekte krop. I mange tilfælde er samfundet også med til at så mange unge får anoreksi, specielt fordi deres idoler ikke laver andet end at se godt ud.Den ene uge er en skuespiller måske lidt buttet og den næste dag ligner hun en der er sultet sig selv i en måned. Hvem vil ikke gerne tabe sig så meget på en uge?

Sporten fremmer anoreksien, specielt ballet er en dræber
Folk som er danser, model, rytter og skøjteløber er mere udsat end andre, fordi disse sportsgrene ofte kræver meget af deres vægte.

Ballet er en af de sportsgrene hvor du kan føle dig presset til at få anoreksi eller en anden spiseforstyrrelse. Undervisere siger til eleverne at de bliver nødt til at tabe sig for at komme med til den næste forestilling. Det fortæller ballerinaen Mariafrencesca Garritano og en pige som også gik til ballet men til sidst døde af det.

I ballet kan du sagtens opleve at din sportslærer fortæller dig at det ville hjælpe dig hvis du tabte 2 kilo, når du så har tabt de 2 kilo kan du da lige tabe 2 kilo mere, og sådan fortsætter det. For hvis din lærer har sagt at du kan blive bedre hvis du taber 2 kilo, kan du vel blive endnu bedre hvis du taber 2 mere, og så har anoreksien lige så stille taget over uden man selv lægger mærke til det.

 

Det skyldes en hjernefejl
Forskere mener at de unge der får anoreksi får det pga. en hjernefejl og ikke pga. modellerne og medierne. Det kan godt ske det er bevist at de unge der har anoreksi har en anderledes hjerne, men vi synes ikke helt modellerne og medierne kan fratage sig ansvaret. For hvis de ikke havde anoreksi ville folk heller ikke få det udenfor modelbranchen. Mange af de unge piger som får anoreksi får det jo fordi de drømmer om at blive lige så kønne som modellerne.